Hold
Purple Skate
Purple skate er et hold for piger og queers i alderen 11-16 år som gerne vil lære at skate eller blive bedre. Holdet er dannet for at skabe et fællesskab, hvor deltagerne kan føle sig trygge og velkomne. Holdet har eksisteret siden sommeren 2020, og kører nu på anden sæson. Der er plads til alle på holdet, uanset om du har kørt på skateboard i 4 år eller 1 dag.
Talenthold
Talentholdet i Næstved Skatehal er et hold på 16 skatere, både piger og drenge, som kører fast i hallen. Dette hold består i at udvikle de unge mest muligt, i form af undervisning i tricks, og et stort fokus på, hvad de unge behøver og gerne vil lære hver især. De har alle udfyldt en liste over drømme-tricks, samt hvad de mener de kan gøre godt for holdet.