Om
God stil – god kultur
I Næstved Skatehal er det altafgørende, at alle har det godt og trives. Derfor har vi med hjælp fra vores unge brugere formuleret 10 bud.
Næstved Skatehal skal være:
1. Et sted hvor vi behandler hinanden med respekt.
2. Et sted hvor man glæder sig til at komme.
3. Et sted hvor vi taler ordentligt til hinanden.
4. Et sted med god stemning og højt humør.
5. Et sted hvor vi har køkultur og giver hinanden plads.
6. Et sted hvor vi siger hej til hinanden.
7. Et sted hvor man hjælper hinanden og bygger hinanden op.
8. Et sted med respekt for hinandens forskelligheder og accepterer alle som de er.
9. Et sted hvor vi passer på omgivelserne.
10. Et sted hvor man ikke står stille på ramperne.
Derudover frabeder vi alt ophold på ramperne, hvis man ikke skal køre. Forældre kan om nødvendigt sidde på balkonen. Det er vigtigt for os at understrege at, Næstved Skatehal er en ungdomsklub, hvor de unge kan have et frirum.
General Information
I Næstved Skatehal registrerer vi alle brugere. Det betyder at alle der kommer i hallen bliver meldt ind i vores online medlemsregister. Det vil sige at vi noterer dit fulde navn, CPR-nummer, e-mail og telefonnummer.
Dine oplysninger, heraf dit personnummer, bliver udelukkende brugt som din indmelding og fungerer som bekræftigelse for at du har besøgt Næstved Skatehal.
Formålet med indmeldingen er at vi kan følge med i hvor mange brugere Næstved Skatehal har og indsamle flere midler til fornyelse og diverse udbedringer.